Af Mette-Marie Davidsen. Læs mere om Mette-Marie her
Absolut frigørende ferie - prøv SLOW TRAVEL
En af de aller vigtigste ting ved at rejse er for mig at komme væk fra det tids- og tilgængeligheds tyrani, jeg befinder mig i til hverdag. At finde en rejse, hvor jeg føler, at jeg har mindst 36 timer til rådighed i døgnet, og dagene mest af alt formes efter solens gang over himlen og nattens komme. At finde en destination, land eller rejseform, hvor hele familiens daglige (ulidelige) rutiner og (ligeså ulidelige) fastlåste mønstre kan opløse sig, så vi alle kommer i ro og langsomt men sikkert bliver kalibreret i vater i forhold til en mere ægte udgave af os selv.
En sådan rejseform har nu heldigvis fået sit helt eget navn: SLOW TRAVEL.
SLOW TRAVEL er en rejseform, hvor alle mulige ’must see´s’ og ligegyldige fristelser er valgt fra sammen med hæsblæsende dagsprogrammer, endeløse aktivitetstilbud og valgmuligheder. SLOW TRAVEL er i stedet som navnet mere end antyder, at rejse så tilpas langsomt, at det er muligt at opdage og indsnuse den kultur og det sted, man besøger. På de indre linjer er SLOW TRAVEL også en opdagelsesrejse, fordi rejseformen forsøger at skære helt ind til benet af det, som bedst af alt er i stand til at fremkalde lykkefølelse og ro i sjælen.
Den mest enkle udgave af SLOW TRAVEL, jeg har været på sammen med min familie, var for nogle år siden, da vi blev sejlet ud på den lille ø, Koh Hai, på Thailands østkyst og hentet i land igen efter ti dage. Dengang var Koh Hai kun lige ’opdaget’ og husede derfor kun to små ressorts og en interimistisk backpacker campingplads. Vi blev installeret i en lille bungalow næsten i sandkanten ud til det underfundige og underskønne hav fuld af farverige fisk og koralrev - som taget ud af tegnefilmen om NEMO. To restauranter var der at vælge imellem. Ingen veje, ingen byer at besøge, kun en lille vandresti op gennem junglen og så den naturlige sti, der er langs vandkanten hele vejen rundt om øen! Lakmusprøven på SLOW Travel på Koh Hai var den dag, da ungerne faldt i søvn ud på eftermiddagen på tæppet i skyggen efter en tur med long tail boat til en af øens andre bounty strande, hvor det lykkedes os at få hul på en nedfalden kokosnød, mens en iskold gin & tonic på terrassen affødte en nærmest Hemmingsway’sk salighed hos os voksne. Det var lige sådan vi havde drømt om det kunne være.
SLOW TRAVEL er når Less Is More. Men tit er det enkle også det sværeste. Det er lidt skræmmende, når der pludselig ikke er noget til at aflede os, fylde vores tid ud og optage vores tanker - for så bliver vi nødt til at bare at være sammen. Og vi er ikke i særlig god træning til bare at udnytte og mærke det, som livet kan tilbyde i sin reneste form. For eks. sove når vi er trætte/ vågne, når vi er udhvilede/spise, når vi er sultne/ bevæge os når vi trænger/ fortælle hvad vi oplever og tænker, når det sker/ lege og spille, når vi keder os. Men gør vi det i et par dage, så kan miraklet indtræde. Mine halvbedøvede sanser begynder at vågne og giver mig inspiration til at gøre mig lidt mere umage med mit liv, fordi jeg pludselig befinder mig i et mærkbart større nærvær med mig selv og dem, jeg er sammen med. Jeg registrerer pludselig vindens utrolige blødhed, og hvor lidt jeg dog griner til hverdag, spiser med nysgerrige smagsløg - spiser i det hele taget langsommere og langsommere. Mærker hjertet svulme af at være tæt, af at høre - og holde ud - sammen. Mærker noget stort og sjældent trække i hjerteroden. Måske tager jeg et foto – og vil siden hen på et splitsekund kunne genkalde mig denne fantastiske følelse af SLOW TRAVEL - og straks få lyst til at pakke kufferterne i en fart.